23948sdkhjf

Flydende havvindmøller kan være fremtiden

DeepWind er navnet på et ambitiøst projekt, som skal udvikle en ny type havvindmølle, som kan mindske de store omkostninger forbundet med havvindmøller
I samarbejde med en række institutioner og private partnere skal DTU udvikle en ny type flydende havvindmølle med minimum 20 MW pr. mølle. Det skal gøres via nytænkning og udvikling af ny teknologi.

-Vores mål er at udvikle mere omkostningseffektive MW offshore vindmøller ved at udnytte dedikeret teknologi frem for at bygge videre på eksisterende koncepter, der er baseret på at onshore-teknologien overføres til offshore. Offshore vindkraft i dag er dobbelt så dyrt som onshore-teknologier. Det betyder, at der er masser af plads til forbedringer, siger DeepWind’s projektleder Uwe Schmidt Paulsen fra Risø DTU.

Ud over at reducere prisen for offshore vindenergi giver DeepWind-projektet også mulighed for, at de flydende møller kan placeres ud for storbyer ved kystlinjer med stor vanddybde.

DeepWind skal bringe forskning og industri sammen
DeepWind-projektet kombinerer forskningsfelter, som vindenergi, offshore miljø og materialeteknologi med offshore teknologi på dybt vand. På dette område skal industrien og forskere indgå i et internationalt samarbejde mellem små og mellemstore virksomheder, større virksomheder, slutbrugere og forskere.

Projektet støttes med 3 mio. euro af EU, som har udpeget offshore vindenergi som en af fremtidens nøgleteknologier for produktion af vedvarende energi i Europa.

- DeepWind er et udfordrende og gennemtænkt projekt. Projektet rækker videre end blot at overføre en teknologi baseret på landfaste vindmøller til havs. Det indebærer en radikalt løft af eksisterende offshore vindmølleteknologier og vil kunne udgøre et reelt gennembrud i energisektoren, forklarer Risø DTU direktør Henrik Bindslev.

Lang vej endnu
Den nye havmølletype vil kombinere kendt teknologi, som Darrieus-mølledesignet, med forholdsvis uudforskede teknikker som en lang vertikal akse.

- Teknologien bag det foreslåede koncept giver store udfordringer og kræver teknologiske gennembrud. Vi har brug for eksplicit forskning på en lang række områder, både hvad angår teknologier og materialer. For eksempel forventer vi forskning i systemets dynamik, af de pultruderede vinger med velegnede materialeegenskaber, af generatorer og – omformere på dybt vand, af kontrol- og sikkerhedssystemer, belastning fra bølge- og strømforhold på den roterende og flydende aksel, og også detaljeret viden om fortøjningssystemet og om at balancere drivmomentet, forklarer Uwe Schmidt Paulsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062