23948sdkhjf

Finanskrise og el-måleordning gør solceller rentable

Prisen for solceller er faldet drastisk, samtidig har Danmark indført en nettomåleordning, så private selv kan producere el. Det har fået flere installatørfirmaer til at satse på solceller
Installatørfirmaer er begyndt at satse på solceller til private kunder, skriver fagbladet Elektrikeren. Der er tre årsager til, at det sker netop nu, skriver Dansk El-Forbund i en meddelelse.

- Den første årsag er, at der har været en global krise, og vi valgte at sige, at vi gerne vil udvikle os på andre områder end den traditionelle el-forretning. Den anden årsag er, at prisen for solceller er faldet væsentligt på verdensmarkedet – også grundet den økonomiske krise. I de gode tider blomstrede en masse solcelleproducenter op, men under krisen fik de svært ved at afsætte deres varer, hvilket har gjort, at priserne er faldet med næsten 50 procent på selve cellerne, fortæller Thomas Hansen, der er medejer af El-Gården i Silkeborg.

Desuden er der i Danmark indført en nettomåleordning, som gør, at når man producerer el i private anlæg, så løber el-måleren baglæns. Det vil sige, at man ikke behøver at lagre energi. Man kan bare lade det køre ud på elnettet og få fuld betaling for det.

- De parametre gør, at der for en privat husstand og andre ikke-erhvervsmæssige bebyggelser er god økonomi i at installere solceller, siger Thomas Hansen.

Samarbejde med kreditselskab
Også hos installatørfirmaet AH-EL A/S på Avedøre Holme, hvor man har arbejdet med solceller i ti år, er man nu begyndt at satse mere på salg til private kunder. Det sker i tæt samarbejde med kreditselskabet Nykredit.

- Vi snakker med Nykredit om finansiering, hvor de siger, at hvis man regner på det, så kan man over de næste 30 år – og det er så lang tid, der er garanti for, at solcelleanlæggene holder, selv hvis man regner ind, at omformeren skal skiftes en eller to gange – nå ned på en kilowatttimepris på 1,40 kroner. Det svarer stort set til, hvad du giver i dag, siger Carsten Johansen, stærkstrømsingeniør og direktør i AH-EL A/S.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093