23948sdkhjf

Statoil modtager første leverance af bioethanol fra Inbicon

Statoil har købt de første fem millioner liter af Inbicons andengenerations bioethanol og har netop modtaget den første sending på 28.500 liter bioethanol.
Statoil tog i mandags levering af den første last andengenerations bioethanol fra Inbicons demonstrationsanlæg ved Asnæsværket i Kalundborg.

Lasten på knap 28.500 liter bioethanol blev kørt til Statoils lagertanke i Hedehusene, hvorfra det – senere på året – skal blandes i benzinen.

Ikke blot ordgyderier
Fra maj 2006 og fire år frem var Statoil det eneste selskab i Danmark, der tilbød biobenzin til de danske bilister. Med loven om tvungen iblanding af bæredygtige biobrændstoffer, der blev vedtaget i Folketinget i 2009, er det nu blevet lovpligtigt for alle olieselskaberne at iblande bioethanol i benzinen, og i den forbindelse siger Statoils adm. direktør, Pia Bach Henriksen:

- Vi viser nu atter vores engagement og skubber på udviklingen. Denne første levering af mange er endnu et eksempel på, at Statoils ambition om at levere bæredygtige biobrændstoffer er en reel målsætning, som vi arbejder aktivt for.

Første fem millioner liter
Statoil har købt de første fem millioner liter af Inbicons andengenerations bioethanol, der produceres på basis af restprodukter fra skov- og landbrug i modsætning til førstegenerations bioethanol, der produceres af produkter, der også anvendes som fødevarer fx majs, hvede og sukkerroer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078