23948sdkhjf

Fokus på Fjernvarmen: Fra fjernvarme til fjernkøling

Dansk Fjernvarme peger i sin hvidbog på fjernkøling, som et marked, hvor der kan ekspanderes. Også på konferencen på Christiansborg blev der hvisket lidt i krogene om fjernkølingens muligheder.
På konferencen Udvikling af fjernvarmesektoren var fjernkøling ikke på programmet. Alligevel blev emnet ved med at dukke op. Derfor har Energy Supply også valgt fjernkøling som en del af denne artikelserie om fjernvarmen.

Potentiale trods lille marked
Hos Dansk Fjernvarme anser man allerede fjernkøling som et marked til ekspansion, selvom kølebehovet i Danmark ikke er lige så stort som varmebehovet.

- Dansk Fjernvarme har i sin hvidbog, som en del af sine anbefalinger til dansk energipolitik, peget på, at fjernkøling skal ekspanderes. Det har vi, fordi der er en række paralleller til fjernvarme, som kan udnyttes, siger Uffe Bro.

Søren Sørensen fra Grundfos Management A/S, der deltog i paneldebatten på konferencen, bakker op om en satsning på fjernkøling i fjernvarme-regi - også uden for landets grænser. Han understregede i sit indlæg, at fjernvarmen har nogle super gode egenskaber, der kan bruges på andre områder end på varmefronten.

- Tre fjededele af denne verden har ikke brug for varme, men for køling, lød den slet skjulte opfordring.

Et skridt i den rigtige retning
Uffe Bro fortæller, at det for fjernkøling er som for biomassen. Konceptet er i mange tilfælde ikke rentabelt , hvilket besværliggør processen med etablering af fjernkøling i Danmark.

- Vi arbejder for at få især de kommunale finansieringsmuligheder forbedret, fordi det største potentiale for køling er i de større byer, hvor der oftest er kommunalt ejede fjernvarmeforsyninger. I 2008 blev der vedtaget en lov, der giver kommunerne mulighed for at etablere og drive fjernkølingsanlæg. Det er et godt skridt i den rigtige retning, men det skal følges op af en ændring af bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier. For hvis der skal optages lån til fjernkøling, går det ud over de penge, der er til andre aktiviteter i kommunerne, og da kommunerne generelt har en stram økonomi, er resultatet, at der ikke sker ret meget på det her område. Også selvom der kan være betydelige miljøgevinster ved at konvertere el-baseret køling til fjernkøling, siger Uffe Bro og henleder opmærksomheden på et større dansk fjernkølingsprojekt.

Københavns Energi indvier den 10. juni 2010 en ny fjernkølingscentral. Den forsyner store virksomheder som Berlingske Tidende, Magasin, Danske Bank og Egmont med køling, og det reducerer CO2-udslippet fra kølingen med op til 70 procent.

Læs de seneste artikler i serien Fokus på Fjernvarmen:
Energy Supply sætter fokus på fjernvarmen
Biomassens kringlede vej til forsyningsnettet
Har Dansk Fjernvarme en plads i bygningsreglementet?
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095