23948sdkhjf
Del siden
Annonce

R&D reducerer risici ved systemløsninger gennem simuleringer

R&D har stor viden og erfaring med udvikling af heavy duty testsystemer. Den opbyggede systemforståelse anvendes til forbedring af projekter gennem analyser og simuleringer i de indledende faser.

R&D har stor viden og erfaring med udvikling af heavy duty testsystemer. Den opbyggede systemforståelse anvendes til forbedring af projekter gennem analyser og simuleringer i de indledende faser.

R&D har fokus på at minimere risici, når de udvikler systemløsninger. Identifikation af risici påbegyndes allerede i de indledende faser, hvorved potentielle udfordringer og fejlmuligheder afgrænses og elimineres. Risici og alternative løsninger belyses gennem simuleringer og analyser med efterfølgende korrektion af projektets videre forløb. 

Værdifulde simuleringer
I konceptfasen benytter R&D simuleringsmodeller til at identificere kritiske aspeketer af forskellige designs, og derved finde de potentielle koncepter og deres kost-drivere, hvilket giver mulighed for yderligere tilpasning af kravsspecifikationen.

Til konceptoptimering bruges hurtigt eksekverende quasi-statiske modeller, hvor de fundne løsninger efterfølgende valideres gennem komplekse fuld-dynamiske modeller. ”Her indarbejdes både det mekaniske, det hydrauliske og softwaredelen, og vi fremstiller driftsdata ved simulering af både almindelig drift og mere ekstreme tilfælde. Herigennem kan vi forudse, hvor der kan opstå problemer, når de rigtige tests igangsættes. Dermed sker der ikke uventede overraskelser, når testsystemet idriftsættes,” siger Civilingeniør og Ph.D. Rico Hjerm Hansen fra R&D.

Forenklede virkeligheder
”Simuleringsmodellerne er forenklede virkeligheder. Ud fra vores omfattende erfaring og systemforståelse har vi et godt grundlag for at vurdere, hvad modellen skal omfatte, hvilket er vigtige input til den endelige kravspecifikation,” fortæller Rico og fortsætter: ”Det gør det også muligt efterfølgende at teste opgraderinger på fx styringssoftware, så vi får udpeget eventuelle fejl i softwaren eller styringsalgoritmerne inden drift på systemet.”

Stor værdi af in-house kompetencer
Rico Hjerm Hansen oplever dagligt, at det er en stor fordel, at R&D i dag har en bred vifte af kompetencer internt - også inden for områder som hydraulik, software og styring. Han fortæller: ”Når vi eksempelvis kører simuleringer sker det i rigtig mange loops, hvor vi løbende ændrer i hydraulikken og styringen, som efterfølgende giver ændringer i kravene til eksempelvis mekanik. Vi kan med få minutters simulering registrere om systemet vil opføre sig, som vi har forudsagt. Det har vi ikke samme mulighed for med statiske eller quasi-statiske beregninger.”

Detaljerede krav til hydraulik og styring
”Det betyder også, at vi i dag kan opstille bedre og mere specifikke krav til områder som styring og hydraulik. Det har også baggrund i vores simuleringer, hvor vi kan gennemføre meget realistiske test på eksempelvis kravene til størrelserne på ventiler, rør, slanger og pumpestationer og dermed blive meget præcise i vores krav. I dag står vi kompetencemæssigt på lige fod med vores underleverandører, og det sker også, at vores interne kompetencer står stærkere, fordi vi har et større kendskab til det samlede system, der skal manipuleres med. Med kompetencerne internt kan vi samtidig også reagere væsentligt hurtigere, når et projekt ændrer sig undervejs.”

R&D Test Systems
Sigma 3
8382 Hinnerup
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK37844179

Send til en kollega

0.031