23948sdkhjf
Del siden
Annonce

4,3 MW anlæg sat i drift i Bardufoss

Linkas seneste projekt for det norske forsvar, et flisanlæg i Bardufoss, er sat i drift og producerer nu varme til basen.

Linka Energy igangsatte i oktober 2016 et nyt, stort projekt for det norske forsvar. Sammen med vores norske forhandler, Bioenergy, har vi i foråret 2017 installeret et biomasseanlæg på Bardufoss basen i det nordligste Norge.

Anlægget er det femte og hidtil største anlæg vi har leveret til Nordnorske Forsvarsbygg, som ejer og vedligeholder alle forsvarets bygninger. Hermed er Linka leverandør på samtlige af deres biomasseanlæg i Nordnorge.

Anlægget består af en 4,3 MW Linka H kedel, beregnet for fyring med flis, samt en 12 MW bioolie backup og en nødstrømsgenerator. Sammen med anlægget er der bygget et stort flislager med skraberanlæg, som medvirker til en konstant, stabil brændselstilførsel. Anlægget skal sørge for varme til flere kaserner og kontorbygninger på basen.

Det årlige varmebehov på basen er 15 GWh, som udelukkende dækkes af flisanlægget. Der forventes et årligt forbrug på omkring 21.860 m3 flis. Flisanlægget blev sat i drift i slutningen af marts.

4 MW flisanlæg til Lahaugmoen

Sideløbende med projektet i Bardufoss har Linka Energy også leveret et stort flisanlæg til Lahaugmoen, uden for Oslo.

Flisanlægget vil fremover forsyne det store industri- og beboelsesområde med 100 % CO2 neutral varme. Området er på nuværende tidspunkt på 43.000 m2 industri plus 500 boliger, og bliver løbende udvidet med nye byggerier. Anlægget, der er opbygget i container, består af en 4 MW fliskedel samt en 6 MW bioolie backup. Yderligere er der etableret en stor flisgrav med skraberanlæg.

Mobilanlægget er bygget ved Linka Energy i Lem St., hvorefter det er fragtet til Norge for endelig idriftsættelse.

Linka Energy A/S
Nylandsvej 38
6940 Lem St
Ringkøbing-Skjern Kommune
Danmark
CVR nummer: DK17775693
P nummer: 1002646123

Send til en kollega

0.047