23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Dansk Standard og Pilz indgår samarbejde

Dansk Standard og Pilz Skandinavien har indgået et samarbejde med henblik på i fællesskab at tilbyde og afholde et antal udvalgte kurser, der omhandler maskinsikkerhed.

Det bedste af to verdener

Undervisningen varetages af sikkerhedskonsulenter fra Pilz. Disse har alle en stor viden inden for sikkerhedsstandarder, regulativer og teknologi. De kan behandle detaljerede tekniske forespørgsler om,
hvordan man bedst anvender læring til konkrete sager i virksomheder. Pilz’ sikkerhedskonsulenter er løbende involveret i at levere serviceydelser inden for maskinsikkerhed og videregive den erfaring og viden, de har fået under sådanne opgaver, når de underviser.

”Det er vigtigt for Dansk Standard, at vores kursusudbud hele tiden afspejler det vores kunder ønsker og har behov for. Pilz har god praksisnær erfaring foruden stort kendskab til standarderne – det bedste af to verdener”, siger Susan Bruun, kursusansvarlig i Dansk Standard. 

 
Om Dansk Standard

Dansk Standard er Danmarks standardiseringsorganisation og varetager såvel national som international standardisering. Dansk Standard sælger standarder, miljømærker, kurser og konsulentydelser og fremmer viden om standarder og miljømærker og deres værdi. Alle interesserede kan deltage i udviklingen af standarder gennem Dansk Standard’ mere end 220 standardiseringsudvalg.

Læs mere om Dansk Standard: www.ds.dk


Om Pilz Skandinavien

Pilz er en international anerkendt virksomhed, der ud over maskinsikkerhedskomponenter, tilbyder en omfattende portefølje af serviceydelser, der sætter virksomheder i stand til at overholde lovbestemte regler og til at opnå planlagte sikkerhedsmål. Vi udbyder en række seminarer og kurser, som har til formål at hjælpe ledelsen, teknisk personale samt personale ansvarlig for arbejdsmiljø med at forstå deres opgaver og forpligtigelser i henhold til forskellige regler og standarder og med at implementere overens-
stemmelse, sikkerhedsstrategier og -design.

Læs mere om Pilz Skandinavien: www.pilz.dk

Pilz Skandinavien K/S
Ellegårdvej 25D
6400 Sønderborg
Sønderborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK19704483
P nummer: 1003942202

Kontaktperson

Mike Milther Uppdal
Marketingkoordinator
+45 74436332 m.uppdal@pilz.dk

Send til en kollega

0.063