23948sdkhjf
Del siden
Annonce

En ud af tre fremstillingsvirksomheder er ikke digitale

Ny analyse viser, at 36 pct. af de danske fremstillingsvirksomheder slet ikke er kommet i gang med digitalisering. Tallet er for højt, og derfor kommer GTS-foreningen med en række anbefalinger til, hvordan det kan ske.


GTS-foreningen har spurgt mere end 450 fremstillingsvirksomheder om deres brug af digitale teknologier, og om deres forventninger til brugen af digitale teknologier i fremtiden. Svarene viser, at når det handler om danske fremstillingsvirksomheders brug af digitale teknologier, falder de ud i et A, B og C hold. A-holdet er de digitalt avancerede, der udgør 27. pct. af virksomhederne, mens C-holdet er de 36 pct. af virksomhederne, der slet ikke bruger digitale teknologier.

Analysen peger på, at det ofte er på vejen fra den gode idé til implementeringen af et nyt digitalt produkt eller en ny automatiseret produktion, at det går galt. Det skyldes flere ting. Udnyttelse af digitale teknologier er tit forbundet med en høj grad af kompleksitet, og ingen virksomheder kan klare sig uden samarbejdspartnere. En anden barriere er mangel på digitale kompetencer blandt virksomhedens medarbejdere.

Sådan får vi flere digitalt avancerede virksomheder

Den positive nyhed er, at virksomhederne gerne vil i gang med digitale teknologier - de ved bare ikke, hvordan de skal gribe det an. Det skal derfor være nemmere for virksomhederne at anvende nye digitale teknologier. I analysen giver GTS-foreningen nogle anbefalinger til, hvordan det kan ske:

• Der skal være et fortsat fokus på breddeindsatser
• Der er behov for en sammenhængende digital strategi med fokus på udviklingen af IoT økosystemer
• Der skal udvikles ”fast-track” til uddannelse af kritiske kompetencer
• Der skal oprettes udviklings- og demonstrationscentre for IoT og smart produktion
• Der skal være et styrket fokus på horisontal innovation i de danske innovations- og udviklingsprogrammer
• Der skal være en sikker vej fra idé til markedsklart produkt

Find midler til en markant dansk indsats

I forlængelse af anbefalingerne opfordrer GTS-foreningen til, at politikerne finder midler på finansloven til en markant dansk satsning på implementering af digitale teknologier i fremstillingsvirksomhederne.

”Erhvervs- og Vækstministeriet med Troels Lund Poulsen i spidsen har allerede igangsat ”Erhvervspartnerskab for avanceret produktion”. Det er et positiv initiativ, som vi ser som et startskud til en endnu større satsning. Initiativet skal følges op af yderligere indsatser, og her peger vi blandt andet på oprettelse af teknologicentre med fokus på Internet-of-Things og smart produktion”, siger Ragnar Heldt Nielsen.

Læs hele nyheden og få link til undersøgelsen her

GTS-foreningen
Gregersensvej 3
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84807915
P nummer: 1002704477

Kontaktperson

DC
Dorthe Christiansen
Informationschef
+45 45162624 info@gts-net.dk

Send til en kollega

0.032