23948sdkhjf
Del siden
Annonce

DESMI fjerner plastik fra havene

Hollandske, Ocean Cleanup har lanceret en flydespærring, der skal testes i Nordsøen. Flydespærringen, der er 100 meter lang, er designet, produceret og leveret af DESMI, og den skal bruges til at opsamle plastik fra havene.

"Plastik i verdenshavene er et alvorligt problem, og vi ønsker at involvere os i initiativer, der kan fjerne plastik fra vores have. Det er vores fremtid og fremtiden for vores børn og børnebørn, som vi er nødt til at tænke på”, siger Henrik Sørensen, adm. direktør for DESMI Group. 

Henrik Sørensen var sammen med Henrik Knudsen, adm. direktør for DESMI Ro-Clean A/S tilstede ved lanceringen af den nye flydespærring i Holland, og dermed er kampen mod plastik i havene begyndt. 

The Ocean Cleanup, med den 21-årige opfinder og entreprenør, Boyan Slat i spidsen, har via fundraising iværksat en ambitiøs plan for oprydning i verdenshavene og konceptet bygger på velafprøvet dansk teknologi.

På et globalt plan har DESMI over årene været involveret i adskillige projekter inden for opsamling af udslip. Hvad enten det drejer sig om opsamling til havs eller i floder har DESMI været et aktiv. DESMI har en historie der går mere end 180 år tilbage og har i mere end 30 år leveret udstyr til opsamling af udslip.

 

DESMI Danmark A/S
Tagholm 1
9400 Nørresundby
Aalborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK29798362
P nummer: 1012758509

Send til en kollega

0.047