Når det lovpligtige Energisyn bliver en god forretning

| Medlemsnyhed | Indrykket af Scanenergi A/S

Det lovpligtige Energisyn er et stort og omfattende stykke arbejde, og derfor er det for mange virksomheder en sur pligt og en omkostning.

Det var også tilfældet for KK Wind Solutions i Ikast, der dog med Scanenergi A/S som samarbejdspartner ikke blot har fået udført Energisynet men også har fået sat skub i flere forskellige energioptimeringsprojekter.

Energisynet er pålagt alle virksomheder, der har mindst 250 ansatte globalt og en årlig omsætning på mindst 50 millioner euro eller en årlig balance på mindst 43 millioner euro opgjort efter aflagt årsregnskab. Synet skal ende ud i en rapport over virksomhedens samlede energiforbrug fordelt på en række aktiviteter og områder, der skal indberettes til myndighederne. Med cirka 720 medarbejdere ansatte globalt set er KK Wind Solutions dermed omfattet.

At Scanenergi blev valgt som samarbejdspartner til Energisynet var ifølge Facility Manager ved KK Wind Solutions, David Eg Jensen ikke så underligt: ”Vi har i flere år arbejdet sammen med Scanenergi omkring diverse energioptimeringsprojekter blandt andet på varme og el, hvor vi har sparet rigtig mange penge, så det var kun naturligt at bede om Scanenergis hjælp til energisynet”.

Besparelserne betaler omkostningerne til Energisynet - og mere til
Scanenergi har ikke kun kortlagt og målt energiforbruget, udarbejdet rapport og indberettet til myndighederne men også haft stor fokus på realisering af de identificerede energioptimeringstiltag og dertilhørende besparelser, der dermed kan betale for udførslen af selve energisynet – et koncept KK Wind Solutions har været glade for. ”I forbindelse med Energisynet foreslog Scanenergi at sætte bimåler på vores komfortkøl for at få opgjort afgifterne korrekt. Det har allerede sparet os mange penge. Derudover har de påpeget endnu flere optimeringsprojekter og kommet med gode forslag til mulige løsninger. Nogle tiltag kræver lidt længere tid, men vi har allerede skiftet en varmepumpe i vores garage, ligesom vi er begyndt at kigge på at få skiftet vores udendørsbelysning til LED”, fortæller David Eg Jensen.

Fagligheden i top
Selve Energisynet har været et spændende forløb, hvor det gode samarbejde er fortsat. Især sætter David Eg Jensen pris på fagligheden hos Scanenergi. ”Scanenergis energirådgivere er generelt professionelle og fagligt skarpe. De har en bred viden om hele energipaletten og formår at gå et spadestik dybere, så de altid finder gode løsninger. Derudover er deres uvildighed en stor fordel, fordi vi på den måde frit kan vælge den leverandør, vi foretrækker. Rent faktisk er vi så glade for samarbejdet med Scanenergi, at vi har bedt dem om at lave de indledende øvelser til energisyn på vores fabrik i Polen”, slutter David.

Resultater
• Gennemført energisyn
• Oversigt over mulige energioptimeringstiltag med tilhørende vurdering af investeringen
• Korrekt opgørelse af afgifter
• Identificerede besparelser i omegnen af 500.000kr.

Vil du vide mere?
Er din virksomhed omfattet af reglerne for det lovpligtige Energisyn, og er du endnu ikke kommet i gang, er der stadig håb. Energistyrelsen har netop udsat deadline til den 1/7, 2016, hvorefter de begynder at udstede bøde. Vi kan hjælpe dig med det rent lovmæssige i Energisynet og samtidig gøre det til en god forretning for dig. Kontakt os på tlf. 9992 9099 eller kundeservice@scanenergi.dk for at høre mere

Om Scanenergi
Vi drømmer om en verden, hvor ingen bruger mere energi, end de har brug for, og ingen betaler mere for energi, end de er nødt til. Vi rådgiver om energioptimering og realiserer energibesparelser, så vores kunder kan nedbringe deres energiomkostninger og forbedre deres konkurrencekraft. Det er tilfældigvis og heldigvis også en fordel for klimaet og resten af verden. Læs mere om os på www.scanenergi.dk


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Scanenergi A/S

Finsensvej 3
7430 Ikast
Danmark
Scanenergi A/S

Send til en kollega

0.137