23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Granzow A/S søger servicetekniker til Sjælland!

Nu søger Granzow A/S servicetekniker til Sjælland. En dygtig udadvendt markedsorienteret servicetekniker med interesse for el og mekanik.

Brænder du for god service & tekniske detaljer? Og trives du i et tempofyldt miljø hvor en god og uformel tone præger hverdagen, så søger Granzow A/S – www.granzow.dk en dygtig udadvendt markedsorienteret servicetekniker med flair og interesse for el og mekanik, til montage, forebyggende vedligehold, fejlfinding, reparation samt opstart og indkøring af vores brede produktsortiment af industrikompressorer (skrue, lamel & stempel), efterbehandlingsudstyr samt vakuum-applikationer øst for Storebælt. Mindre rejseaktiviteter kan forekomme. Deltagelse i døgnvagtsordning.

Du får en udfordrende hverdag blandt dygtige faglige kompetente kollegaer, hvor vi har et tæt samarbejde på tværs af Teamene i Glostrup & Løsning. Der er sjældent to hverdage der er ens, og du får en stor kontaktflade med kunder, salgsteam samt øvrige kollegaer i organisationen. Med udgangspunkt i din bopæl – gerne i Roskilde området, kommer du til at servicere kunderne på hele Sjælland. Du vil blive introduceret til opgaverne med god & grundig oplæring. Dine primære arbejdsopgaver vil være mekanisk & elektrisk fejlfinding, service og forebyggende vedligeholdelse samt mindre mekaniske rørmontager.


Kvalifikationer:

● Erfaring fra lignende stilling – og gerne fra kompressor- eller vakuumdrift.

● Uddannelse som automatikmekaniker, industrielektriker eller autoelektriker, alternativt evt. maskinarbejder, mekaniker, klejnsmed med STORT flair for el og PLC programmering.

● Ikke bange for at få olie på fingrene.

● Teamplayer der tænker positivt.

● Forstår at sætte kunden i fokus med driftssikre løsninger og forebyggende vedligehold.

● Flair for reservedelssalg.

● Sans for kvalitet og struktur.

● Motiveret & engageret – med masser af gå-på-mod.

● Fleksibel – også i relation til arbejdstider (deltagelse i vagtordning).

● Pc på brugerniveau.

● Gode engelskkundskaber.



Vi tilbyder:


● Et job med frihed under ansvar i en velrenommeret og sund virksomhed i vækst.

● Et afvekslende job med alsidige arbejdsopgaver hos mange forskellige spændende kunder.

● Medansvar i forbindelse med planlægning af opgaver.

● Ansvar for egen servicebil og lager.

● Et godt arbejdsmiljø i et dygtigt rutineret Team.

● Medvirke til at udvikle kunden i fokus og tiltrække nye opgaver.

● Sparring med dygtige kolleger i salgsafdelingen.

● Personlig udvikling.

● Løn efter kvalifikationer, deltagelse i bonus- og pensionsordning med Health Care.

Tiltrædelse hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette. Evt. spørgsmål kan rettes til Servicechef Thomas H. Pedersen på tlf. 30177838. Lyder ovennævnte som en god og spændende udfordring? Så send os din motiverede ansøgning med angivelse af dine lønforventninger, mrk. ”Servicetekniker” bilagt cv til:

Ansøgning:


Granzow A/S
Ejby Industrivej 26,
2600 Glostrup

Att. Servicechef Thomas H. Pedersen eller pr. e-mail til: thp@granzow.dk

Granzow A/S
Ejby Industrivej 26
2600 Glostrup
Glostrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK43243519
P nummer: 1003073153

Send til en kollega

0.081