Hjemmesider øger salget med klima-ikon!

| Medlemsnyhed | Indrykket af IngenCO2.dk

”Det styrker vores hjemmeside og ikke kun klimaet” lyder meldingen fra deltagende virksomhed.

Når der er besøgende på en hjemmeside, udledes der CO2, fordi der bruges strøm på både servere og hos den besøgende. Det er ikke muligt for hjemmesider at påvirke elforbruget hos de besøgende og det er grunden til, at initiativet CO2 neutrale hjemmesider har iværksat klimaprojekter, der kan balancere CO2-udledningen.

”Vores hjemmeside sælger bedre nu”.

Jan Jægermark fra WhiteAway Group som blandt andet står bag hjemmesiderne WhiteAway.com og Lavpriskoekken.dk deltager i initiativet. ”Vi har oplevet en øget loyalitet fra vores besøgende og vores målinger viser, at kunderne opfatter os mere positivt efter at vi er begyndt at vise vores deltagelse i initiativet med det grønne ikon, ”CO2 neutral hjemmeside” forklarer Jan Jægermark.

Tanken om, at en klimaindsats også skal styrke forretningen er helt bevidst hos initiativet. ”Vi er glade for, at deltagende virksomheder også får god forretning ud af at være med. Deres deltagelse gør det muligt for os at gennemføre vores klimaprojekter og at virksomhederne selv har gevinst giver jo en win-win-situation”, forklarer Erik Sommer, der er initiativtager til projektet.

Bedre placering i søgemaskiner

Søgemaskine-ekspert, Henrik Bondtofte, har lavet en del research på effekten af deltagelse i initiativet. Han arbejder til dagligt med søgemaskineoptimering for danske og udenlandske virksomheder og holder en del foredrag for andre i faget.
”Deltagelse i CO2 neutrale hjemmesider er godt SEO-mæssigt. Der oprettes links af høj kvalitet til deltagerne og det kan søgemaskinerne godt lide. Opgjort økonomisk er det ofte mere værd i sig selv, end hele udgiften for at deltage”, forklarer Henrik Bondtofte.

Klimaprojekter med stor effekt

CO2 neutrale hjemmesider gennemfører CO2-reduktionerne gennem flere indsatser. I øjeblikket er initiativet med i opførelsen af mere end 15.000 energieffektive komfurer i Kenya.
”I dag laver familierne i mange landområder i Kenya typisk mad ved åbent bål i hytten. Det er ekstremt sundhedsskadeligt og mere end 2 mio. mennesker dør årligt af dette i Afrika”, forklarer Erik Sommer.

CO2 neutrale hjemmesider opfører sammen med lokale NGO’ere de energieffektive komfurer. Udover begrænsning af skadelig røg, reduceres CO2-udledningen også, da fældningen og afbrændingen af træ mindskes. CO2-effekten opgøres af den uvildige Gold-Standard-ordning, der oprindeligt blev startet af WWF.

”Vi er også med i opførelse af nye, vedvarende energikilder – eksempelvis vindmøller”, forklarer Erik Sommer.

Læs mere på www.ingenCO2.dk.

Blandt deltagere kan nævnes: GN Store Nord, Roskilde Universitet, Post Danmark, Spies Rejser, PFA Pension og Call me.

Medlemsnyhed

Indrykket af
IngenCO2.dk

Forskerparken Incuba
Inge Lehmanns Gade 10
8000 Århus N
Danmark
IngenCO2.dk

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.139