23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Snehegn holder de små veje fri for fygesne

På mindre veje ryddes der ikke altid for sne om vinteren. Det er et problem, når den kolde vind først tager fat.

En vej, der aftenen før var fin at køre på, kan pludselig fyge til over natten. Derfor kan det betale sig at investere i snehegn, før bilen pludselig står stille.
Når sneen falder tungt over landet, bliver snerydningen sat i gang. Desværre oplever mange husejere på landet, at snerydningsmaskinerne ikke når helt ned af de små veje. Det betyder, at vejene og stier bliver dækket af fygesne, når vinden tager fat.

Med et snehegn fra EXPO-NET begrænser man mængden af fygesne, da sneen i stedet samler sig om hegnet. Derfor holdes veje og stier farbare – hele vinteren.

Det offentlige rydder kun store veje
Peter Christensen fra Hjørring har tidligere oplevet problemer med fygesne, fordi hans grund vender mod et stort, åbent område. Derfor købte han sidste år snehegn fra EXPO-NET, en beslutning han ikke har fortrudt.
- Vi satte snehegnet op i to rækker, 20-30 meter ude og 10 meter længere inde. Det betød, at sneen samlede sig om hegnet, og vores sti og parkeringsplads var nærmest fri for snefygning. Hvor vi før skulle bruge skovle, kunne vi nu bare skrabe et tyndt lag sne væk. Så vi har haft rigtig meget gavn af det, fortæller han.

I tider hvor det offentlige i højere grad fokuserer på de store veje, kan det være en god ide for boligejere på landet selv at sætte snehegn op, forklarer salgschef hos EXPO-NET, Niels Arp-Nielsen.

- I gamle dage var det kommunen, som tog ud og satte snehegn op. I dag har de større fokus på at holde hovedvejene farbare, og derfor er husejeren på landet ofte overladt til sig selv. Det betyder, at det kan være en rigtig god ide at få sat snehegn op, før man pludselig kører fast i en drive en mørk, iskold vintermorgen.

Forebyg før vinterstormen rammer
I en tid hvor vinterstormene rammer oftere og hårdere, har EXPO-NET udviklet et snehegn, der lever op til de krav, som et vintervejr påvirket af klimaforandring stiller. Nettet er UV-stabiliseret, hvilket betyder, at det ikke ruster eller bliver skrøbeligt, som tiden går, i modsætning til tidligere tiders løsninger af træ.

Nettet er fremstillet i miljøvenligt PE-materiale, som kan modstå helt ned til -40 grader C, og det kan klare selv den værste vinterstorm i Danmark. Nettet er på den måde både godt for miljøet og utrolig holdbart, og man kan bruge det samme net i mange år.

- Og så er det utrolig let sætte op. Vi var to mand om det, og det tog ikke mange timer. Da sneen forsvandt igen, hev vi bare pælene op af jorden, rullede nettet sammen og satte det ind i et hjørne. Det fylder jo nærmest ingenting, fortæller Peter Christensen.

EXPO-NET Danmark A/S
Georg Jensens Vej 5
9800 Hjørring
Hjørring Kommune
Danmark
CVR nummer: DK53271715
P nummer: 1002002837

Send til en kollega

0.031