23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Larko tester saltvands gummimagnet system til offshore

Larko Magnet tester nyt banebrydende gummimagnet system, der skal operere i saltvandsmiljøer. Et længe efterspurgt produkt til offshore industrien kan snart blive en realitet.

Larkos udviklingsafdeling tester i øjeblikket en helt ny løsning til offshore industrien, der kan åbne op for helt nye perspektiver for vind- og olie/gas sektoren. Det nye, banebrydende gummimagnetsystem skal kunne operere i saltvandsmiljøer uden at tage skade af de stærke saltpåvirkninger og er et længe efterspurgt produkt inden for offshore.

Det nye special gummimagnet system består af en helt særlig kombination af rustfri stål samt specialudviklet magnetisk materiale, der kan modstå både saltet og vandets altødelæggende egenskaber.

Administrerende direktør for Larko Magnet, Lars Kobberholm, udtaler: ”Vi tester i øjeblikket special magnetsystemet ved hjælp af en særlig salt tågetest, hvor magneterne udsættes for det ekstreme miljø i 1000 timer. Består systemet alle testkrav, kan vi i den nærmeste fremtid præsentere et helt unikt produkt med store fordele for offshore markedet”.

Magnetsystemer, der skal operere i stærke saltholdige miljøer over længere tid har indtil videre ikke været mulige at udvikle, men takket være bedre teknologier og nye fremgangsmåder, er dette måske ved at høre fortiden til. ”Vi er meget spændte på testresultaterne, da det nye magnetsystem kan ændre hele tilgangen til magnetisme som holdefunktion ved havvindmøller og generelt offshore konstruktioner. Der kan derfor ske en særdeles interessant udvikling inden for de næste måneder”, fortsætter Lars Kobberholm.

Systemet er primært rettet an som specielt alternativ til Larkos stærkeste gummimagnet systemer i Ø 88 mm. Lykkes det imidlertid for Larko at knække ’koden’, og bliver det muligt at udvikle den helt rigtige materialekombination, kan det åbne op for nye saltvands gummimagnetsystemer i fremtiden.

Larko Magnet forventer at færdiggøre testprojektet inden for de næste par måneder.

Larko Magnet International A/S
Meterbuen 6, bygning 9
2740 Skovlunde
Ballerup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK12295537
P nummer: 1003955589

Kontaktperson

LK
Lars Kobberholm
Direktør
+45 39 65 48 00 post@larko.dk

Send til en kollega

0.063