Lagerhaller, godsterminaler, produktionsvirksomheder etc… har ofte en del eldrevne gaffeltrucks der kører en stor del af døgnet. Dette kræver meget energi og derfor skal truck-batterierne med jævne mellemrum genoplades. Opladningen foregår oftest i et særligt ladeområde hvor der er plads til flere trucks ad gangen. I forbindelse med opladningen er der risiko for at brintudviklingen fra batterierne bliver så høj at der udvikles eksplosionsfarlig knaldgas.